lørdag den 11. april 2015

Uforudsete omkostninger

En rolig uge, uden noget nyt at rapportere fra huset - håndværkerne er foran tidsplanen og har derfor ikke arbejdet på huset den sidste uges tid.

Desværre fik vi for første gang under byggeriet en uforudset udgift - et fint velkomstbrev fra Nibe Varmeværk med tilhørende girokort på 12.875,-
Denne er jeg meget uforstående overfor, da vi købte grunden oplyste EDC at alle tilslutninger var inklusive. Vand, varme, el osv.
Jeg skynder mig at ringe til EDC mægleren og han oplyser at der "kun" er afsat et aconto beløb til varmeværket og dette fremgår også i kontrakten. Han er skråsikker på at have oplyst os dette - og tilfældigvis sidder han også i vandværkets bestyrelse, så han er helt sikker i sin sag.

Jeg finder dette i vores købsaftale:

Dette acontobeløb er dog kun 11.000 kr og dækker langt fra omkostninger til tilslutning, som løber op i 23.875 kr ialt med 11 meter gravearbejde.

Øv - vi må bide i det sure æble - og trøste os med beløbet ikke var højere.

Desuden har jeg haft talt med Yousee omkring levering af kabeltv. Jeg lagde en bestilling hos dem tilbage i december måned på den mindste pakke, hvor de kørte gratis oprettelse. Dengang aftalte vi at jeg skulle ringe og aftale teknikkertid når vi kom nærmere indflytningsdato. Helt tilfældigt finder jeg ud af at Yousee tager 3600 kr i tilslutningsafgift - når det er første gang der skal installeres på adressen. Argh - igen er jeg ikke blevet oplyst om dette ved bestilling.

Jeg skriver med vores nye nabo og de har valgt Bredbånd Nord fiber som internetleverendør - og de kører med gratis oprettelse! Grundejerforeningen har en foreningsaftale med Bredbånd Nord og der er gjort klar. Milton Huse har gravet et tomrør ned og der er et lille gebyr på 500 kr.
Jeg annulerer derfor bestillingen hos Yousee og og bestiller hos dem istedet. Deres grundpakke koster 189 kr om måneden og er dermed 40 kr billigere end Yousee. Vi betaler 50 kr ekstra, da vi ikke får brug for internet (har vi betalt gennem arbejdet)


2 kommentarer:

  1. Hej Christian

    Vi fik også en ekstra regning fra Nibe varmeværk på ~10.500,- Synes dog de gemte beløbet godt i det brev vi fik, hvor de oplyste os omkring den fremtidige aconto rate. Det blev ikke engang opkrævet via et separat girokort, men stod "gemt" i selve kontrakten. Mener vi blev oplyst af EDC at det var et aconto beløb de havde afsat til fjernvarmetilslutningen, men synes også vi blev fortalte at under normale omstændigheder burde det være dækkende. Vi fik ikke lavet noget specielt, og det går jeg heller ikke udfra I har fået (synes 11 meter lyder meget normal). Man kan diskuttere om ~2000,- per meter er fair. Under alle omstændigheder synes jeg det er noget fusk at afsætte et så lavt aconto beløb, når det ikke kan dække en typisk tilslutning - så kan man jo sagtens skrive at det er med: "...alle tilslutninger inklusiv" .

    Kan godt forstå I gik væk fra Yousee og valgte Bredbånd Nord. Vi har også i dag Bredbånd Nord her i Sønderholm, og har ligeledes valgt at flytte vores abonnement med til Nibe. Vi har haft ganske få afbrydelser (1 eller 2 af nogle timers varighed) på de 2-3 år vi har haft dem.

    En skam der ikke var håndværkere til rådighed i denne uge, jeg er sikker på det ikke ville gøre jer så meget, hvis I kunne overtage huset forud for deadline :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Steffen - præcist, det virker noget fusket og de 11000 kr aconto burde være oplyst - vi havde jo stadig købt grunden, det er bare en træls ekstraudgift.
      Vi har mødtes med vores nye naboer bag os og de fik en regning på omkring 20k.

      Vi er meget klar på at komme igang med flytning - vi er allerede igang med nedpakning og bortkørsel af alt det unødvendige :-)

      Slet